Reparation af dunjakker

To eksempler på lapning af dunjakke. Det ene er en gennemsigtig lap og det andet er en lap med brodering over.

Lapning af hul

Har du et mindre hul i din dunjakke, kan vi som regel sætte en permanent lap med lim på indersiden (indeni kammeret). Det er en effektiv og diskret løsning, som sørger for at hullet ikke vokser sig større. Er hullet stort, kan vi i nogle tilfælde sy direkte over hullet, og er det ikke tilstrækkeligt, sætter vi en stoflap på.

Udskiftning af stof dunjakke

Stoflap

Ved reparation af store huller, er det ofte nødvendigt med en stoflap. En stoflap bruges til større huller for at gøre kammeret stort nok til, at dunene kan bevæge sig under tørring. Vi syr typisk stoflappen på, så den rammer de eksisterende syninger, der danner kanalerne i jakken.